 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Esther Bukholt: mobil: +4541571949 E-mail: w.not@get2net.dk
-----Ole Nielsen: Mobil +4561285888 E-mail: Ole.Nielsen@it.dk ......................................... Vi bor Rydbjergvej 23, Velling 6950
Ringkøbing..................................
Bemærk: NYT FASTNET NR: +45 35133327
Esther Bukholt: mobil: +4541571949 E-mail: w.not@get2net.dk
-----Ole Nielsen: Mobil +4561285888 E-mail: Ole.Nielsen@it.dk ......................................... Vi bor Rydbjergvej 23, Velling 6950
Ringkøbing..................................
Bemærk: NYT FASTNET NR: +45 35133327
Velkommen til vores hjemmeside
Nedenfor noget om elbiler! :)
Ja! -500 km på en opladning er da et skridt i den rigtige retning:
Nu er Danmark 100 elbiler klogere:
Jeg har bandet og svovlet mange gange over den lille Smart fortwo - bybilen, som har fået adskillige priser for at være banebrydende og godt tænkt.
Men netop to ting har altid irriteret mig grueligt. For det første: Bilen er en coupe med store døre, som per definition er møgbesværlige at komme ud af. Når du i overlegen stil har kastet din fikse bybil ind i verdens mindste parkeringsbås, skal du vride dig og din mave ud af sprækken uden at se alt for hjælpeløs ud. Det er svært. Næste punkt: En Smart har ikke servostyring som standard - og vi skriver altså 2010, hvor selv de billigste biler har haft servo i årevis. Nuvel - siden 2. generation af Smart dukkede op i 2007 har Smart kunne købes med servo. En dejlig direkte sag, som gør det langt nemmere at parkere og er mere direkte udvekslet med færre omdrejninger fra stop til stop. I Danmark er der kun en køber, der har valgt sin Smart ForTwo med servo - der kun kan forklares ved, at alle de andre købere ikke nåede helt ned til S i udstyrslisten. Prisen på 10.000 kr. er høj, men alle pengene værd. Det fandt vi ud af ved præsentationen af den faceliftede Smart. Usynligt facelift Facelift ...njaaa ... det er meget lille og i højere grad teknisk end kosmetisk. Alle modellerne går en smule længere på literen. Hvis du ikke vælger en af de nye farver, eksempelvis hvid, er en hockey-stavformet række af dioder i kofangeren den mest synlige udvendige nyhed. De fås dog ikke før 2011. Har du derimod en 2010-model kan de dog nemt monteres. Og så kan du slet ikke se forskel på den nye og gamle model. Ikke før du stiger ind i bilen. Det mest spændende er heldigvis sket i kabinen, hvor du tilbringer det meste af tiden sammen med din Smart. Sæder og instrumentbord har fået nye farver og materialer og der er kommet en fikse aflæggerum hist og her. Det koster ikke ekstra. Det gør et frækt diodelys til at oplyse kabinen med. (du kan købe frækt diodelys til at oplyse kabinen (3.300 kr) og en ny tripcomputer (3.300 kr.). Opkobling til iPhone Fartpilot til 11.000 kr. er også smart nyt i Smart - men så får du også læderrat og lædergearknob med i pakken. Det er ret mange penge for et meget indlysende udstyr. Er du helt fra den, kan du spendere 21.000 kr. på et meget ringe kombineret navigations-radio-mp3-anlæg med en flot 16,5 cm berøringsfølsom. Det er på ingen måde pengene værd. Det er et genialt system, hvor din iPhone bliver integreret i bilen derimod. Fra din iPhone kan du afspille din musik på surroundanlægget (der koster 11.000 kr. ), finde vej i bilen og finde hen til bilen, hvis du skulle have glemt hvor du parkerede den. Det er godt tænkt og nemt at bruge. Prisen for den dødsmarte integration er omkring 6.000 kr. - måske mindre, hvis det kan eftermonteres i Danmark. Elbil Smart kommer desuden til landet som ren elbil. Elmotoren yder 30 kW og en batterikapacitet på 35 kWt giver bilen en rækkevidde på omkring 135 km. Det er en velfungerede lille elbil, som i modsætning til stort set alt andet på markedet ikke ligner noget, du selv har bikset sammen i garagen. Den elektriske Smart dukker op i løbet af 2011 og vil ikke kunne købes, men
Tesla S (den hvide 7 personers)
Tesla Model S er en rummelig elbil med plads til 5 voksne, 2 børn og et bagagerum. Den produceres af firmaet Tesla Motors. Den kan køre hele 480 km på en enkelt opladning
Den første prototype blev vist frem den 26. marts 2009 og planen er, at den kan leveres fra 2011. Ambitionerne er høje; planen er at den skal produceres i 20.000 eksemplarer om året allerede fra 2013.
Den lille el-bil, der er designet af det italienske firma Italdesign, vil komme til at koste under 60.000 kr. i den mest skrabede model og ca. 77.000 kr. i en lidt mere luksuriøs udgave.
Årets bil 2011 - er en elbil! Pris her i Danmark: CA. 290.000 kr.
Se en lang video med prøvetur:
http://fpn.dk/motor/bil/article2668601.ece Biltest: http://www.motorsiden.dk/Biltest/Nissan%20Leaf%20test.htm
Dansk Elbil Komité (1-dec-2010)Det er første gang nogen sinde, at en elbil kåres som Årets Bil i Europa.
Det måtte jo komme, men måske er det overraskende, at det sker allerede nu: At en elbil opnår den eftertragtede titel som Årets Bil i Europa. Men sådan er det. Den kommende elbil Nissan Leaf er ”Car Of The Year 2011”.
Det er første gang nogen sinde, at en elbil kåres som Årets Bil i Europa. Nissans elektriske Leaf løb med titlen foran Alfa Romeos elegante Giulietta og Opels praktiske Meriva. 
Sådan fordelte resultatet sig for de syv finalister:
1. Nissan Leaf, 257 point
2. Alfa Romeo Giulietta, 248 point
3. Opel Meriva, 244 point
4. Ford C-Max/Grand C-Max, 224 point
5. Citroën C3/DS3, 175 point
6. Volvo S60/V60, 145 point
7. Dacia Duster, 132 point
Nissan Leaf fik 19 førstepladser, heraf tre med de maksimale 10 point. Alfa Giulietta trak 11 førstepladser til sig, Opel Meriva fik ni og Ford C-Max otte. Foruden Leaf fik Citroën C3/DS3, Dacia Duster og Volvo S60/V60 også æg, C3/DS3 et enkelt, Duster fik 12 og S60/V60 det halve.
Nissan Leaf kommer til Danmark medio 2011 og eftermarkedschef hos Nissan Nordic Europe, Svend Flintø, anslår, at det bliver til en pris på omkring 300.000 kroner. Han regner med, at der sælges 300 eksemplarer det sidste halvår af 2011. I størrelse placerer Leaf sig et sted mellem de tidligere Nissan-modeller Almera og Primera. Den har en motor med et drejningsmoment på 280 Nm og en ydelse på 109 hk. Topfarten er 145 km/t og accelerationen fra 0-100 km/t er på 11,4 sekunder. Rækkevidden er 175 kilometer. Peugeot 308 med hybrid og firehjulstræk - 208 Hybrid4Peugeot har udviklet verdens første dieselhybrid med grønt firhjulstræk og lavt brændstofforbrug 22:00 - 24. aug. 2010 | Ekstra Bladet Kombinationen af en HDi dieselmotor og en el-motor giver en højere ydelse, og brændstofforbruget og CO2-udledningen reduceres. Når begge motorer er i gang, opnås en brændstofbesparelse på op til 35 procent i forhold til en tilsvarende motor med samme samlede ydelse (HDi + el). (Foto: Peugeot) Kilde: http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article1395997.ece#ixzz0y4TN1kpZ
Verdens første diesel-hybridPeugeot 3008 HYbrid4 bruger 35 pct. mindre brændstof end lignende biler. Peugoet 3008 HYbrid4 bruger 35 pct. mindre end tilsvarende 4x4-biler. Peugeot Verdens første dieselhybrid Med introduktionen af verdens første dieselhybrid med ”grønt” firehjulstræk, 3008 HYbrid4, præsenterer Peugeot en helt ny type bil, når det handler om frihed, køreglæde og lavt brændstofforbrug. 3008 HYbrid4 er kulminationen af et projekt, som har udfordret Peugeots ingeniører. Målet har været at skabe en bil, der lever op til Peugeots miljømæssige strenge krav og samtidig tilbyder køreglæde på et højt niveau, og Peugeot offentliggør nu de første fotos af 3008 HYbrid4.
3008 HDi + Hybrid (diesel + el) + 4x4 = en unik kombination I virkeligheden er det helt logisk at udstyre 3008 med HYbrid4-teknologien, for den succesfulde crossover er i forvejen et miks af flere biltyper: SUV, hatchback, MPV og coupé. Resultatet giver det perfekte svar på miljøbevidste kunders forventninger til en moderne bil: En helt ny type firehjulstræk, høj ydelse, et højt sikkerhedsniveau, fleksibilitet og helt unikke køreegenskaber - alt sammen rammet ind af lavt forbrug og CO2-udledning.
Økonomi, nye køreoplevelser og miljøhensyn spiller sammen For Peugeot går motivationen bag udviklingen af 3008 HYbrid4 endnu videre end ønsket om miljøhensyn - det handler i høj grad også om at kunne tilbyde helt nye køreoplevelser og forbedret køreglæde på flere områder, påpeger importøren:
* Tyst kørsel (mulighed for udelukkende at køre på el) * Tryghed (firehjulstrækket giver optimeret sikkerhed) * Høj ydelse kombineret med gode køreegenskaber * Frihed og stor anvendelighed (mulighed for at vælge forskellige køremåder: Elektrisk, firehjulstræk, sport og automatisk)
HYbrid4 teknologien: Det bedste af Peugeots know-how HYbrid4-teknologien er baseret på kombinationen af de bedste teknologier, udviklet af Peugeots ingeniører: Dieselmotoren, elmotoren og den nyeste generation af Stop&Start (e-HDi) kombineret med en elektrisk styret sekventiel manuel gearkasse. Peugeots innovative dieselhybrid-teknologi består af en parallel opbygning, hvor en HDi dieselmotor trækker på forhjulene og en elmotor trækker på baghjulene for at sikre optimal effektivitet. Peugeot har helt logisk valgt at udnytte sin ekspertise indenfor HDi FAP dieselmotorer. HDi FAP dieselmotorer udnytter brændstoffet langt bedre end benzinmotorer. En HDi dieselmotor har cirka 30 % lavere brændstofforbrug end en benzinmotor med samme volumen og i hybridversion reduceres cirka 30 % yderligere.
Brændstofbesparelse på 35 pct. Når det gælder elmotoren, har Peugeot en historisk erfaring i udvikling og produktion af elbiler. Peugeot 106 Electric (markedsført fra 1995 til 2003) er til dato den mest solgte elbil i verden. Peugeot fortsætter ad denne vej og introducerer sin nye elbil, iOn, i slutningen af 2010. Kombinationen af en HDi dieselmotor og en el-motor giver en højere ydelse, der både er til gavn for køreglæden, brændstofforbruget og CO2-udledningen. Når begge motorer er i gang, opnås en brændstofbesparelse på op til 35 pct. i forhold til en tilsvarende motor med samme samlede ydelse (HDi + el).
Tekniske detaljer Under motorhjelmen på 3008 HYbrid4 ligger en 2,0 liter HDi FAP dieselmotor, der yder 163 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 300 Nm ved 1580 omdr./min. Elmotoren er en integreret del af et nyt bagakselmodul. Den yder 37 hk og generer et moment på 100 Nm eller et boost på 200 Nm. Samspillet med dieselmotoren og elmotoren er automatisk styret af en computer, der sikrer det minimale brændstofforbrug. Under bagagerumsbunden ligger Ni-MH (nikkel metal hydride) batterier tæt på elmotoren. Denne høj-volts batteripakke er et supplement til det sædvanlige 12 volts batteri under motorhjelmen. Ni-MH batterierne oplades gennem deceleration, hvor et genopladningssystem (der træder i kraft, når elmotoren fungere som generator) omdanner energien til el. Dette giver både ”gratis” energi og minimerer brændstofforbruget. Der er ingen mekanisk forbindelse mellem for og bag, idet alt kontrolleres elektronisk af ”by Wire”-systemet. Det giver som resultat et unikt firehjulstræk, der viser, at 4x4 og miljøhensyn ikke længere er modsætninger.
Ikke kun banebrydende teknik, men også et særligt design 3008 HYbrid4 skiller sig ikke alene ud ved sine banebrydende teknologi – den har også et særligt design. Peugeots design vidner altid om en stærk og dynamisk personlighed og i dette tilfælde er det ydre udviklet til at afspejle det innovative indre. På fronten er forlygterne blevet fornyet med en række af LED lys, der forstærker frontdesignet med det nye løve-logo. Herudover har kølerindtaget fået to kromlister og kofangeren er udstyret med et aluminiumspanel. Disse detaljer videreføres på siden, hvor profilen understreges af en kromliste øverst på vinduesrammen og kromspejlskaller. Bagtil bidrager et aluminiumspanel på kofangeren ligeledes til at differentiere 3008 HYbrid4 fra resten af 3008-familien. Det samlede billede af 3008 HYbrid4 udtrykker styrke og dynamik og understreger, at køreglæde kan kombineres med respekt for klimaet og miljøet.
3008 HYbrid4 kommer på det danske marked i foråret 2011.
Elbiler i - eller på vej til - Danmark23. august 2010 00:06 Af Morten Kjeldsen kjeldsen@korgodt.dk
 - Citroën C-Zero er nært beslægtet med Mitsubishi iMiev og Peugeot Ion. De kommer alle til Danmark i begyndelsen af 2011. Pris fra ca. 280.000 kr.
De seneste år, og særligt i månederne omkring Klimatopmødet i København december 2009, steg antallet af elbiler i Danmark betydeligt. Der gik ikke en uge, uden at endnu en kommune under stor hurlumhej og pressebevågenhed føjede sig til feltet af miljøbevidste og ansvarlige, der tanker grønt, og selv om udviklingen nu sker under mindre bevågenhed, fortsætter den.
En del af de indregistrerede er såkaldte quadricycles, firehjulede køretøjer, der er godkendt efter særlige regler - f.eks. må vægten uden batterier højst være 400 kilo, og elmotoren må højst yde 15 kW.
I de kommende år kan vi forvente at se ganske mange elbiler med samme komfort- og sikkerhedsniveau på danske nummerplader.
Her en række eksempler på nuværende og kommende eldrevne køretøjer i Danmark - altså ikke en komplet liste.
Reva CityCar: 3 døre, 2+2 sæder, rækkevidde 100-120 km, topfart 80 km/t. Har ikke esc-antiskrid, abs-bremser og airbags. Er i Danmark nu. Pris inkl. batteri: Fra 146.299 kr. Forhandler: Smiles ApS (tidligere CityEl ApS) i Assens.
Mega e-City: 3- døre, 2+2 sæder, rækkevidde 80 km, topfart 65 km/t, Har ikke esc, abs og airbags. Er i Danmark nu. Pris inkl. batteri: 138.276 kr. Forhandler: Dansk Autoimport A/S i Hillerød.
Think City: 3 døre, 2 sæder, rækkevidde 180 km, topfart 100 km/t. Har abs og 2 airbags, men ikke esc. Importeres pt. ikke til Danmark. Pris inkl. batterier: Ca. 280.000 kr. Forhandler: Nellemann, København Ø.
Fiat 500 E: 3 døre, 4 sæder, rækkevidde 145 km, topfart 115 km/t. Har esc, abs og syv airbags. Kan købes nu. Pris: 452.430 kr. Leverandør: Elbil Danmark, København V.
Fiat Fiorino van E: 2 sæder, rækkevidde og topfart afhængig af batteristørrelse. Har abs og 2 airbags men ikke esc. Kan købes nu. Pris inkl. batteri: 339.930 kr. Forhandler: Elbil Danmark, København V.
Citroën C-Zero, Mitsubishi iMiev og Peugeot Ion: 5 døre, 4 sæder, rækkevidde 130 km, topfart 130 km/t. Har esc, abs og 6 airbags. Pris inkl. batteri: Fra 282.680 kr. I Danmark i begyndelsen af 2011. Forhandler: Citroën Danmark, København NV, Mitsubishi Danmark, Glostrup, og Peugeot/K.W. Bruun Import, Glostrup.
Nissan Leaf: 5 døre, 5 sæder, rækkevidde 160 km, topfart 140 km/t. Har esc, abs og 6 airbags. I Danmark i foråret 2011. Pris: Ukendt. Forhandler: Nissan Nordic, København Ø.
Renault Fluence Z.E.: 4 døre, 5 sæder, rækkevidde 160 km, topfart 135 km/t. Har esc, abs og 6 airbags. I Danmark i 2011. Pris: Ukendt. Forhandler: Renault Danmark, Albertslund.
Smart Fortwo Electric Drive: 2 døre, 2 sæder, rækkevidde 135 km, topfart 100 km/t. Har esc, abs og 4 airbags. Mindre sending til Danmark i november 2010, officiel intro i 2012. Pris: Ukendt. Forhandler: Mercedes-Benz Danmark, Hvidovre.
Toyota iQ FT-EV: 3 døre, 3+1 sæder, rækkevidde 80 km, topfart 110 km/t. Har esc, abs og 6 airbags. I Danmark i 2012. Pris: Ukendt. Forhandler: Toyota Danmark, Herlev.
Volkswagen E-Up: 3 døre, 3+1 sæder, rækkevidde 130 km, topfart 135 km/t. Har esc, abs og airbags. I Danmark i 2013. Pris: Ukendt. Forhandler: Volkswagen Personbiler, Brøndby.
Tesla Roadster: 2 døre, 2 sæder, rækkevidde 390 km, topfart 200 km/t. Har esc, abs og 4 airbags. I Danmark nu. Pris: Ca. 830.000 kr. Forhandler: Tesla, København K.
Se spændende El og Hybridbiler nedenfor:
Her er lige et link til Geneve biludstillingen 2010: http://www.danskelbilkomite.dk/geneve10.htm
Hvad er en Hybridbil: http://www.danskelbilkomite.dk/FraBenzinTilEl.htm
Et godt bud: VW Golf TwinDrive http://www.danskelbilkomite.dk/vwelbil2013.htm
Chevrolet Volt Elbil Måske en økonomisk overkommelig hybridelbil
Pris ?
De sidste nye test fra august 2009 viser, at Chevrolet Volt forventes at køre 83,3 km/l ved bykørsel, og er derved den første masseproducerede bil med så unik brændstoføkonomi. Læs mere her
Test af Volt
Tusindvis af timer med tests har sænket vindmodstanden, forbedret køreegenskaberne og øget rækkevidden i lithium-ion battericellerne. Se mere lige her.
Volt - aerodynamisk designUdvendigt fastholder Volt mange af de designelementer, som gjorde den originale koncept bil så slående. En mere afrundet front, koniske hjørner, brugerdefineret bagspoiler og hældningen på både for- og bagrude reducerer vindmodstanden yderligere, hvilket gør det muligt for Volt at nå sit mål om at køre op til 60 km. uden at bruge en dråbe benzin. Volt - interiør Stig indenfor, og oplev Volts LCD-skærme, infotainment m. touch-screen og USB/Bluetooth-forbindelser som skaber det mest avancerede interiør af alle Chevrolet-modeller. Alt dette sammen med generøs plads til fire passagerer plus en bred vifte af farve- og udstyrsmuligheder.
Volt – el-bil med udvidet rækkeviddeChevrolet Volt er ikke blot en hybridbil, men en helt ny klasse af biler - en "E-REV" eller Extended-Range Electric Vehicle (el-bil med udvidet rækkevidde). Det er det første køretøj i historien, der bruger el som sin primære energikilde - en 16 kWh T-formet lithium-ion-batteripakke. Efter 64 kilometer genererer en forbrændingsmotor, drevet af benzin eller E85 Ethanol, ekstra el, som giver Volt energi til flere hundrede kilometer, samtidig med at batteriet lades. Brændstofbesparelsen er enorm, se bare på disse facts: - Volt bruger ingen benzin og producerer derfor ingen emissioner på de første 64 km. af den daglige kørsel. Det bidrager til at spare omkring 1.900 liter brændstof om året.
- Kører du mere end 64 km. om dagen? Beregninger viser, at Volt bilister, der kører 100 km. om dagen kan spare omkring 2.100 liter benzin om året.
- Volt kan sluttes til en standard 230V stikkontakt, og er fuldt opladet på mindre end 3 timer. Hvis den oplades i løbet af natten, er det anslået, at en fuld opladning vil koste mindre end 8 kr.
- Volts elektriske enhed leverer 150 hk og en tophastighed på 161 km/t. Da elektricitet giver øjeblikkelig drejningsmoment er Volts acceleration meget hurtig - fra 0 til 100 km/t på bare 8,5 sekunder.
Pininfarina BO (B Zoro)
 Bemærk solpanelet indbygget i taget -
En lille elbil - som på trods af det rappe udseende ikke kan leve op til min ønskebil - Tarrazi Zero kan snart købes i Danmark. www.tazzari-zero.com.
Dansk forhandler netSigmund fortæller at der skal opbygges et forhandlernet over hele Norden, med en 6 til 8 forhandlere i hvert land (også i Danmark). Dette net skal være færdigt til den 1. marts 2009, hvor forhåndssalget begynder.
150 km på en opladningZero er en lille to personers elbil opbygget i aluminium, derfor vejer den kun 542 kg inklusive batterier. Der foreligger p.t. ingen officielle informationer og motoren størrelse ej heller om batteripakken. Eneste fakta der er offentlig gjort er, at der tale om Lithium-ion batterier og som vil give bilen en rækkevidde på 150 km på en opladning.
Hurtig bilBilen er kvik i mere end en forstand, dels opgives det, at den kan accelerere fra 0 til 50 km/t på 5 sekunder, hvilket er 1,5 sekund hurtigere end den ellers rimelig kvikke Think. En anden ting, bilen også skulle være hurtig til, er opladning. Specifikationen siger at batterierne kan oplades på kun 45 minutter, hvis der er mulighed for at forbinde den til elnettet via et 3-faset udtag.
BybilSelv om det har været meget sparsomt med oplysninger, er det tydeligt at Tarrari Zero sigter mod at blive en lille smart bybil, især da topfarten er 90 km/t, hvilket nok vil afholde mange fra at tage den ud på længere motorvejsture.
Pris 18.000 euroSigmund fortæller, at der i første omgang er bestilt 1000 stk. Leverancen fra fabrikken i Italien er planlagt til at begynde til efteråret i 2009 (sep-okt.), men allerede fra marts 2009 kan man bestille sin nye Zero elbil og det er måske en god idé at være hurtigt ude, for Sigmund lover at prisen på de første 1000 biler bliver 18.000 euro, hvilket med dansk moms skulle blive en pris på omkring 169.000 kr
Hård konkurrent til Mega og ThinkHvis de tekniske data og prisen holder, som det er lovet, så bliver Tarrazi Zero en hård konkurrent til både den franske Mega City og til Think City. Den franske elbil er godt nok 35.000 kr billigere, men dels er den både langsommere - 65 km/t mod 90 km/t og så har den kun den halve rækkevidde.
Think City kan også blive svær at sælge til den pris, som hidtil har været nævnt (200.000 kr for bilen plus 1500 kr pr.mdr. i batterileje). Godt nok kan Think'en køre 30 km længere på en opladning, men det til en merpris af 18.000 kr om året i batterileje.
Op til 400 km på en opladning - hva så?
http://ing.dk/artikel/115196-kinesere-loefter-sloeret-for-elbil-med-raekkevidde-paa-300-km
http://ing.dk/artikel/95540-kinesere-indtager-danmark-med-elbiler-og-ladestationer
Elbil fra Kina i Danmark
Nic. Christiansen overvejer at sælge elbilen BYD e6 fra 2011
Build Your Dreams e6 - 400 km på én opladning.
Motormagasinet.dk / Bilpriser.dk
Vil sælge kinesisk elbil
Det kinesiske bilselskab Build Your Dreams, der har skrevet kontrakt med Nic. Christiansen Holding i Kolding, har store elbil-planer, skriver Motormagasinet.dk. Den nyeste elbil i mellemklassen - BYD e6 - havde verdenspremiere i Detroit i starten af januar. Den er udstyret med litium-ion-batterier og kan køre 400 km på én opladning. Det er verdensrekord. Og opladningen går stærkt. Allerede efter 10 minutter er batterierne "fyldt" halvt op. Den kan accelerere fra 0-100 km/t på 8 sekunder og har en topfart på 160 km/t, skriver BYD på sin hjemmeside. Modellen kan i bedste fald kan komme til salg i Danmark allerede i løbet af det næste år, oplyser Motormagasinet.dk.. BYD er verdens største producent af lithium-ion batterier til mobiltelefoner. Henry Li, og ejeren af selskabet, har tidligere oplyst, at BYD's mål er at blive verdens største producent af biler generelt og førende inden for elbiler og brændselscelle teknologi
Men mest imponerende af alle:
BYD forventer at batteriet vil have en levetid på 2000 cykler, svarende til ca 600.000 km.
Den kinesiske elbilproducent BYD udpeger nu Danmark som det første marked i Europa-
Over for Børsen Klima udpeger den kinesiske elbilproducent BYD nu Danmark som det første marked i Europa, hvor selskabet vil markedsføre sine elbiler og opstille ladestationer i stor skala.
Af Per Praëm - Dansk Elbil Komité (9. februar 2009)
Allerede i august 2008 meddelte den kinesike bilfabrik BYD at den ville gå ind på det Israelske marked i direkte konkurrence med den Israelske udgave af ”Projekt Better Place”
Selskabets ledere blev citeret efter et besøg i Israel. De rapporterede meget begejstrede om deres besøg, og direktøren for eksportafdelingen fortalte om et møde med præsident Shimon Peres, der "entusiastisk støtter" udvikling af den elektriske bil.
Nu fortæller Børsen Klima og TV 2 Nyhederne at det samme er ved at ske i Danmark – ”Der er lagt op til en benhård kamp om danske bilejere, når to af verdens mest fremskredne elbilkoncepter kommer i direkte duel om kunderne i Danmark allerede i 2011” – skriver TV2 Nyhederne på deres hjemmeside.
Det står ikke klar om, de to konkurrenter i givet fald vil kunne blive enige om at lave en fælles infrastruktur, eller om vi ender med at have to forskellige systemer til genopladning af elbilerne, hvilket helt sikkert vil føre til forvirring blandt forbrugerne.
BYD afsluttede udviklingen af deres fem sæders F3 elbil for to år siden, og arbejder nu med en minivan-type model. (Der findes også en F3 model med benzin-drevne motorer). Elbil udgaven er forsynet med et Lithium jernfosfat batteri.
Moderselskabet til bilproducenten er den kinesiske batteri koncern BYD - en af verdens største batteri producenter. Denne kendsgerning giver den lille bil fabrik adgang til betydelige forsknings og udviklingsressourcer.
Det er Nic. Christiansen Gruppen - et af landets uafhængige importselskaber , der bl.a. står bag importen af Hyundai og Land Rover - som nu også står bag det nydannede ”China Car Import”, der i 2009 skal lancere både hybridbilen BYD 3F DM og den rene elbil BYD E6.
BYD regnes for at være blandt verdens mest seriøse bejlere til at levere fremtidens elbiler.
Ifølge udtalelser til Politiken fra det kommende importørselskab, vil bilerne først komme til landet, når de kan opnå mindst fire eller helst fem stjerner i Euro NCAPs test.- Det udsagn er værd at huske på.
crash test : http://www.youtube.com/watch?v=yAskckqdCLk
Billedet herover viser en BYD model E6, som blev fremvist på Beijing Auto Show.
Over 500.000 kr. - men sikke en bil -
Det er en dansker der har designet denne hybridbil (Fisker Karma) Se på linket:
Ca. 950.000 kr
Den Danske elbil Lynx ca. 750.000 kr
Elbilen Lynx med dansk batteripower går fra 0-100 på under tre skunder.
Connie Hedegaard må være ved at miste jordforbindelsen af ren begejstring. Danmark har lavet en 100 procent CO2 venlig (hvis strømmen kommer fra vindmøller) elbil, der oven i købet accelererer hurtigere end en Ferrari.
Bilen så første gang dagens lys ved Copenhagen Historic Grand Prix den 2. August 2009, hvor den deltog i et C02 race. Lynx’en blev kørt af Jan Magnussen.
Og selv om racerkøreren ikke kan lide elbiler må de 900 lydløse hestekræfter ved fuld "race mode" have imponeret en smule. Elmonstret vejer kun 850 kg og løber 200 km/t før den bliver elektronisk begrænset.
Udviklingerne bag Lynx, Lars Munksø og Brian Hoehl, har en lang historik med elektriske køretøjer. Blandt andet var Munksø and Hoehl de første til at introducere et ægte Lithium Polymer-batteri som tåler ekstrem hurtig af og påladning.
Lynx'en kan køre mellem 150 og 350 km på en opladning afhængigt af hvilket "mode" bilen køres i. Lynx’en er I handelen fra oktober 2009
Ny batteriteknologi kan give elbiler med rækkevidde på over 1000 km.
Japanske forskere foreslår at lave genopladelige Nikkel-Lithium batterier med en hybrid elektrolyt. Man opnår derved en ultrahøj energitæthed samt et højere elektrisk potentiale.
af Per Praëm - Dansk Elbil Komité (26.oktober 2009)
Forskere fra Japan's National Institute of Advanced Industrial Science and Technology (AIST) har udviklet en prototype på et batteri, der samtidig kan tilbyde en højere celle spænding end Li-ion-celler og samtidig med at den store celle kapacitet fra Ni-MH celler bevares: et genopladeligt nikkel (katode ) / lithium metal (anode) batteri med en hybrid vandig og en organiske elektrolyt adskilt af en membran af glaskeramisk film.
Hvis man måler en celles kapacitet i ampere-timer (Ah) så har en Nikkel-MetalHydrid (NiMh) celle større kapacitet end en Ltthium-ion (Li-ion) celle. Hvor Li-ion (teoretisk) har en kapacitet på 101 Ah/kg, så er NiMh-cellen oppe på 162 Ah/kg, men fordi NiMh-cellen har en noget mindre cellespænding, så bliver det i den sidste ende Li-ion cellen som vinder dysten på energitæthed.
Mængden af elektrisk energi E (Wh / kg), som et batteri kan levere er en funktion af cellens spænding U (V) og dens kapacitet Q (Ah / kg). Med en cellespænding på 4,10 volt for en Li-ion celle (kobolt-oxid som anode materiale) ender vi på 414 Wh/kg, mod 214 Wh/kg for NiMh-cellen, og det er fordi den sidstnævnte kun kan udvise en spænding på 1,32 volt.
Den opmærksomme læser vil sikkert have bemærket at ovennævnte tæthedstal er noget højere end de størrelser, vi er vant til at høre. Det skyldes at der endnu er et stykke vej fra, det som hidtil har været praktisk muligt at realisere og til enden er nået. Nedenstående graf viser udviklingen i energitæthed for en lithium-ion celle.
Ved at kombinere de gode egenskaber fra hvert af de to batterityper, så kan man lave et batteri med både høj cellespænding og høj amperetime kapacitet og derved opnå en hidtil uhørt høj energitæthed.
Den foreslåede Ni-Li batteri, som blev offentliggjort den 5. oktober i Journal of American Chemical Society, giver både en stor celle spænding (3,49 V) og en stor celle kapacitet (268 Ah / kg), som tilsammen skaber en ultrahøj energitæthed. Den teoretiske energitæthed ender på 935 Wh / kg.
Det, som er radikalt anderledes, og som bryder med rutinemæssige klassiske batterier, som "kun" benytter en enkelt elektrolyt, er at der bruges to forskellige elektrolytter på en gang. Både den vandige elektrolyt fra NiMH-batteriet og den organiske elektrolyt fra Li-ion batteriet. Dette har været muligt, fordi de to elektrolytter adskilles af en membran fremstillet af en speciel glaskeramisk film: LISICON film (lithium super-ion conductor glass-ceramic film).
Plus-polen er en nikkel-hydroxid elektrode, der arbejder i en vandig opløsning, og minus-polen (katoden) er et Lithium metal, der arbejder i en organisk elektrolyt. Til at adskille de to elektrolytter er den såkaldte LISICON film.
Arbejdet med Ni-Li batteriet er stadig i meget tidlige stadier, siger forskerne. Ledningsevnen af LISICON filmen er endnu ikke på et tilfredsstillende højt niveau.
Selv om man ikke ender med at opnå den teoretiske energitæthed på 935 Wh/kg, så vil blot halvdelen (470 Wh/kg), medfører at en elbil med 300 kg batterier, vil kunne køre mere end 1000 km på en opladning.
Kilde:
Huiqiao Li, Yonggang Wang, Haitao Na, Haimei Liu and Haoshen Zhou (2009) Rechargeable Ni-Li Battery Integrated Aqueous/Nonaqueous System. J. Am. Chem. Soc., Article ASAP doi: 10.1021/ja906529g
14. september 2009 - Toyota
Toyota Prius til opladning
Næste generation af Toyota Prius kryber ned på 60 g CO2 pr. km.
 Toyota Prius III - kan køre 20 km udelukkende på strøm.
Toyota
Toyota viser på biludstillingen i Frankfurt konceptbilen Prius Plug-in Hybrid. Konceptbilen kombinerer fordelene ved CO2-reducerende opladning af batterier via stikkontakten med den traditionelle benzin-elektriske hybridbils fleksibilitet. Bilen er baseret på den nye tredje generation af den benzin-elektriske hybridbil Prius, og den er forsynet med et lithium-ion-batteri.
Kan køre på ren el på korte strækninger En plug-in-hybrid fungerer grundlæggende som en elbil på korte ture og som en almindelig hybridbil på længere strækninger. Dens egenskaber som elbil betyder overordnet, at den har længere rækkevidde og bedre brændstoføkonomi end en konventionel hybridbil. Den bruger altså mindre fossilt brændstof, udleder mindre CO2 og bidrager mindre til den atmosfæriske forurening. Men fordi, der er tale om en hybrid, kan den køre uanset batteriets ladetilstand, og den er i modsætning til en ren elbil - ikke afhængig af mulighederne for opladning via elnettet.
Kan køre 20 km på en opladning Toyota udvikler en plug-in-hybridbil, som kan oplades ved hjælp af ydre energikilder som f.eks. en almindelig stikkontakt. Den nye bil bygger på Toyotas hybridteknik, der er en kerneteknologi, når det gælder miljørigtige køretøjer. Konceptbilen, der vises i Frankfurt, er beregnet til at køre cirka 20 kilometer på en fuld opladning og til at have en CO2-udledning, der er mindre end 60 gram pr. kilometer. Toyota tror på, at plug-in-hybridbiler repræsenterer en miljørigtig løsning, som gør det muligt at udnytte en række forskellige energikilder.
Vil sende 500 prototyper på gaden I første omgang er det planen at introducere 500 plug-in-hybrider: 200 i Japan, 150 i USA og 150 i Europa. Bilerne skal fortrinsvis benyttes af flådeejere og skal bane vejen for accept og forståelse af denne nye teknologi. Toyota vil fortsætte sine bestræbelser på at opnå bæredygtig mobilitet ved at udvikle plug-in-hybrider, elbiler og brændselscelle-hybridbiler på grundlag af den eksisterende hybridteknik. På den måde vil Toyota hjælpe med til at begrænse brugen af fossilt brændstof, reducere CO2-udledningen og muliggøre udnyttelsen af flere forskellige energikilder.
Specifikationer for Prius Plug-in koncept:
|
Længde
|
4,46 meter
|
|
Bredde
|
1,75 meter
|
|
Højde
|
1,49 meter
|
|
Benzinmotorens slagvolumen
|
1797 kubikcentimeter
|
|
Benzinmotorens maksimaleffekt
|
73 kW (99) hk ved 5200 o/m
|
|
Benzinmotorens maksimale drejningsmoment
|
142 Nm ved 4000 o/m
|
|
Elmotortype
|
Permanent magnet synkronmotor
|
|
Elmotorens maksimaleffekt
|
60 kW (82 hk)
|
|
Elmotorens maksimale drejningsmoment
|
207 Nm
|
|
Lithium-ion-batteri
|
|
|
CO2-udledning
|
Under 60 gram pr. kilometer (målsætning)
|
|
Rækkevidde i eldrift
|
Cirka 20 kilometer (målsætning)
|
|
Ladetid ved 200 volt
|
100 minutter (målsætning)
|
http://solcellepriser.dk/prissammenligning/faerdigmonteret-solcelleanlaeg/
Solcellepris ned på rekordlave 37 kroner per Watt
Om få måneder ventes prisen på danske plasticsolceller at nå ned på rekordlave 37 kroner per Watt. Sidste sommer var prisen på 3.500 kroner per Watt. Det giver mulighed for dansk teknologieksport.
Af Kent Krøyer, torsdag 23. apr 2009 kl. 16:42
Solceller skal fremstilles på et trykkeri, så bliver de billige. Risø DTU har slået sig sammen med Mekoprint om at producere hele ruller af solceller. Og solpanel-firmaet Gaia Solar lægger montagemoduler til. (Foto: Risø)
Fremstillingsprisen på plasticsolceller tordner nu nedad efter en stor indsats fra Risø DTU.
En plasticsolcelletype, som Risø viste frem på Roskilde Festival sidste sommer, kostede dengang 33.500 kroner per Watt. I januar i år var prisen per Watt klemt helt ned under 165 kroner, og i marts kom den for første gang ned på 112 kroner. Inden udgangen af dette år ventes prisen at komme under 37 kroner.
I et samarbejde mellem Risø, Mekoprint og Gaia Solar bliver nu et demonstrationsanlæg med de billige plasticsolceller sat op på Risø DTU ved Roskilde Fjord og forbundet med lysnettet.
»Demonstrationen er et glimrende eksempel på, hvordan samarbejdet mellem forskning og industri fremmer teknologiudviklingen og skaber det første spæde grundlag for implementering af ny teknologi i samfundet,« siger Henrik Bindslev, direktør på Risø DTU.
Mekoprint har specialiseret sig i at fremstille flexprint og printet elektronik på ruller, og Gaia Solar bruger sine modulære solcellepaneler som bund for de nye plasticsolceller.
Demonstrationsanlægget er monteret på et drejeligt tårn, som følger solens bevægelse på himlen.
De tre partnere har forventninger om, at teknologien kan give en stor eksportmulighed.
Solceller skal revolutionere energiproduktion
Nye højeffektive solceller af plast kan indfri behovet for CO2-fri energiproduktion. Det kræver dog, at de bliver billigere og mere effektive. I dag er effektiviteten lille i de solceller, der kan producere el. Kun 6 % af den tilførte solenergi bliver til elektricitet, mens traditionelle silicium-solceller kan omdanne op til 30 % af solenergien til en tiendedel af, hvad det koster at producere el med de nye solceller. Men det kan den teknologiske udvikling lave om på, og så kan de nye elproducerende solceller blive en meget omkostningseffektiv løsning på klimaproblemet.
Solens energi
Solen leverer 10.000 gange mere energi til jorden, end vi forbruger. Hvis vi fx dækker 0,1 % af jordens overflade med solceller, vil vi kunne indfange nok energi til at dække vores samlede energibehov uden de miljø- og klimaproblemer, vi nu oplever. Der er allerede lande, der går foran og satser på solceller i stor stil, selvom omkostningerne endnu er høje. Japanerne forventer fx at 50 % af energiforsyningen af husholdningerne i år 2030 vil være baseret på solceller.
Effektiviteten skal op og omkostningerne ned
Solceller af plast er ikke en hyldevare i dag. Videreudviklingen af plast-solceller kan råde bod på, at solcellerne skal kunne udnytte solens energi mere effektivt til samme pris. Ved hjælp af den ny teknologi, hvor man påfører nanopartikler på plastfolie, bliver fremstillingen af solcellerne næsten som en almindelig trykkeproces. Man forventer, at pris i forhold til effektivitet vil udvikle sig betydeligt bedre end i de traditionelle silicium-solceller. Ud over pris og effektivitet skal der også arbejdes med holdbarheden af solceller af plast. Traditionelle solceller holder i 25 år, men plastfolie nedbrydes hurtigere af solens stråler. Til gengæld er forventningen, at prisen på plastsolceller bliver så lav, at de alligevel kan konkurrere med de traditionelle solceller. Og så er der ikke mindst den fordel at plast-solcellerne er langt mere fleksible end silicium-solceller og derfor giver flere muligheder for, hvordan man designer dem og hvor man anvender dem.
Transportable opladere fra Risø DTU For et par år siden satte en gruppe forskere fra Risø sig for at demonstrere, at solceller af plast er en teknologi med store muligheder. For at gøre opmærksom på de spændende muligheder med de nye plast-solceller og tiltrække unge til forskeruddannelsen, mødte Risø-forskere op på Roskildefestivalen i 2008 med 2000 runde solceller af plast, der måler 13 cm i diameter. Nogle af dem var syet ind i farvestrålende bøllehatte og forbundet med en lille radio. Andre var placeret i et plastpanel på en parasol, som leverer strøm til en elektrisk racerbane, og andre igen klar til at gæsterne selv kunne føle på dem og sætte dem sammen med lommeregnere og armbåndsure. Sådan fik de syn for sagn: Solceller virker!
Fremtidens solceller
Allerede inden sommeren 2010 regner forskergruppen med at kunne demonstrere, at det kan lade sig gøre at producere et stort areal af plastceller hurtigt og billigt. Udviklingen foregår blandt andet i samarbejde med en dansk trykkerivirksomhed, for plastsolcellerne fremstilles ved en trykkeproces.
Solcelleparker bliver ligesom vindmølleparker sandsynligvis en del af vores landskab, men plastsolceller rummer også muligheden for at løse problemet med at alle vores trådløse elektroniske gadgets kræver en stikkontakt for at blive ladet op. I fremtiden kan solceller være vævet ind i trøjer, skjorter, hatte eller påført direkte på fx mobilen, så opladeren – på bæredygtig solenergi – altid er med os.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Du kan også lave hjemmeside!
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|